Sådan sparer du penge mens du er på SU

Mens man læser og er på SU, er det ikke mange penge man har til rådighed. Man kan selvfølgelig få et studiejob eller tage et SU lån, men det bedste man kan gøre er at spare penge på andre ting.


Det er ikke kun en god idé at spare mens man er på SU. Hvis du lærer at spare penge nu, så er du godt stillet til dit voksne liv. Hvis du aldrig lærer at spare, så er det lige meget hvor høj en løn du får. Du vil altid føle, at du mangler penge og ikke kan betale alle de ting du vil. Dette kaldes også livsstilsinflation.

Lav et budget

Det bedste sparetips der overhovedet findes er, at man skal lave et budget. Man skal simpelthen lave en oversigt over alle ens udgifter. Det er alt fra husleje og forsikringer, til penge der bruges på dagligvarer og fornøjelser. Hvis man ikke har et budget kan man ikke se, hvor ens udgifter er, og hvor man skal fokusere.

Herunder har vi samlet et par kategorier, som man typisk vil kunne spare en masse penge på.

Husleje

Den største udgift i manges liv er huslejen. Det er en udgift som med sikkerhed er der hver måned, og den er som regel stor. Hvis du kan finde noget til f.eks. 4.000 kr om måneden i stedet for 5.000 kr, er det 12.000 kr du sparer på et år, og 60.000 kr på 5 år. Det er ekstremt mange penge.

Mad

En anden meget stor post er mad. Det kan måske føles lidt fjollet at gå op i at spare 4-5 kr hver gang man handler. Men hvis du handler 1 gang om dagen og i gennemsnit bruger 50 kr, så svarer det faktisk til at du bruger 16.425 kr om året i stedet for 18.250 kr. Det er en besparelse på 1.825 kr, altså næsten 2.000 kr. Det er meget nemt at spare 4-5 kr hver gang man handler, hvis man bare kigger efter tilbud eller ting der er tæt på dato.

Det er også værd at overveje hvilken slags mad man laver. Noget mad er bare dyrere end andet, og det er især hvis der er meget kød i. Hvis vi kigger på en klassisk lasagne, fordeler prisen per råvare sig således:

Ingredienser Pris
6 lasagneplader 13
400 g hakket oksekød 40
1 løg 1.5
1 fed hvidløg 0.5
1 dåse hakkede tomater 7
150 g revet mozzarella ost 14
2 dl béchamel sauce 9
Samlet pris 85

Mere end 50% af prisen kommer fra kødet og osten. Hvis man i stedet brugte bare halvdelen af kødet, og måske halvdelen af osten, ville man kunne spare 27 kr på lasagnen, så den koster 58 kr i stedet for 85 kr. Det er en besparelse på ca. 30%, og man vil næsten ikke kunne smage forskel. Hvis man hver gang man laver en ret sparer ca. 30%, og man allerede har et billigt madbudget på 1500 kr. om måneden, vil man kunne komme ned på 1050 kr. Det er en besparelse på 5.400 kr om året.

Andre udgifter

Der er mange andre udgifter man typisk vil kunne spare på, hvis man kigger ordentligt efter. Herunder har vi samlet nogle kategorier, hvor hvis man ikke har undersøgt markedet normalt bruger en del penge, men hvis man har undersøgt markedet kan man spare en del penge. Prisen er per måned.

Kategori Hvordan Pris før Pris efter
Forsikring Få en billig forsikring gennem en fagforening, eller ring rundt til forskellige selskaber 350 175
Streaming Overvej hvilke tjenester du reelt set har brug for, eller hop lidt rundt mellem tjenesterne når du har set de fleste film/serier på dem 250 100
Transport I stedet for at tage bussen, så overvej da at cykle eller gå engang i mellem 300 200
Tøj Køb brugt tøj, eller køb alt dit tøj når der er tilbud (black friday, forårstilbud osv.) 500 250
Studiebøger Køb brugte studiebøger, eller lån dem du kan fra biblioteket 300 150
Kontaktlinser Køb dine kontaktlinser online i stedet for i butik. På Lenspricer kan du sammenligne priser på kontaktlinser, og spare op til 70% i forhold til butik. F.eks. Acuvue Oasys 1-Day With Hydraluxe koster 500+ kr i en butik, men kan købes online for 230 kr. 500 230

Samlet set vil ovenstående give en besparelse på 825 kr om måneden. Besparelsen afhænger selvfølgelig af, hvordan ens økonomi ser ud i forvejen, men princippet fra tabellen gælder altid - der er mange penge at hente hvis man ser på ens månedlige udgifter. Selvom det kun er 25 kr - 50 kr man kan spare på noget månedligt, vil det i sidste ende give rigtigt mange penge.